Før jeg får maskinerne

Hvor lang tid i forvejen skal jeg bestille?

Hvis du har brug for maskinerne nogle bestemte dage, så vil vi altid anbefale dig at reservere i god tid. Især weekender og helligdage er eftertragtede.

 

Hvornår kommer I med maskinerne?

Vi leverer altid inden kl. 7.30 om morgenen.

Vi ankommer dog typisk aftenen før mellem kl. 18.00 og 22. Vi kan ikke i forvejen sige præcis hvornår vi kommer, da det kommer an på hvilke adresser maskinerne skal hentes fra og bringes til, og dette kan ændre sig i sidste øjeblik. Men skriv på reservationen, hvis du gerne vil have en besked, når vi er på vej til dig.

 

Hvor er nøglen?

Hvis du er hjemme, når vi kommer med maskinerne, så afleverer vi nøglen til dig. Ellers er det angivet på fakturaen, hvor nøglen vil blive lagt.

 

Jeg skal grave på en skråning. Hvor skråt kan man køre?

Tjek betjeningsvejledningen især side 54-55 for at se, hvor skråt minigraveren kan køre.

Husk også at tage hensyn til dine egne kompetencer som maskinfører.

 

Imens jeg har maskinerne

Hvordan bruger jeg maskinerne?

Minigraver: Videovejledninger og manual er tilgængelig på vores hjemmeside. Manualen ligger også i det sorte rør bagpå maskinen. Under sædet ligger en quick guide.

Motorbør: Vi udlejer to forskellige modeller. Vejledning til start og komplette manualer til begge motorbørsmodeller er tilgængelig på hjemmesiden.
Klik her for manual til den gule benzindrevne motorbør.
Klik her for manual til den orange dieseldrevne motorbør.

Vi anbefaler, at man ser videoerne før man modtager maskinerne, så er man godt forberedt. Det er også en god ide at starte med at øve sig et sted med god plads, og altid køre stille og roligt.

 

Jeg skal skifte skovl på minigraveren, slangerne er svære at få af?

Hvis der stadig er tryk på, når kipskovlens hydraulikslanger skal tages af, så sidder de meget stramt. Sluk maskinen og vent en halv time. Eller sluk maskinen og tryk højre fodpedal lidt frem og tilbage. Så falder trykket, og slangerne kan nemt tages af og på.

 

Jeg skal skifte skovl og kan ikke finde “røret”?

Hvis røret som skal bruges til at vippe skovlen af af en eller anden grund ikke er leveret med maskinen, så kan du bruge et andet fast redskab, eksempelvis et lille stykke vandrør af metal, til at vippe skovlen af jf. videoen.

 

Jeg lejer minigraveren i flere dage. Er der noget, jeg skal være særlig opmærksom på?

Ja, hver dag skal du smøre de bevægelige led i gravearmen med fedt – brug den medfølgende fedtpistol.

 

Når lejen er ved at være slut

Jeg er ikke blevet færdig og vil gerne forlænge reservationen

Du er altid velkommen til at ringe og høre, om der er mulighed for at leje maskinen en dag mere. Men vi kan ikke garantere, at det kan lade sig gøre, da alle maskiner kan være udlejet til andre kunder. Så vi anbefaler, at du bestiller det samlede antal dage du tror, du skal bruge maskinen.

 

Hvornår henter I maskinerne?

Efter kl. 17.30 på sidste lejedag. Husk, at de skal være rengjort for al jord og fyldt op med diesel inden.

 

Hvor meget diesel eller benzin skal jeg fylde på?

Maskinen skal være fyldt helt op ved afhentning.

Det er almindelig diesel eller benzin fra benzintanken, der skal fyldes på. Vi giver dig en tom dunk med, så det er let at hente diesel og benzin.

Minigraverens tank er i alt 16 liter. Du kan se på dieselmåleren, hvor meget der mangler.

Motorbøren: Vi udlejer to forskellige modeller. Den ene bruger kun lidt diesel, den anden bruger kun lidt benzin. Det er naturligvis vigtigt, at du fylder det korrekte brændstof på!

Pladevibratoren bruger kun lidt BENZIN– ikke diesel.